hverken telefon eller internet eller fotos

Sidder i min venindes sommerhus. Jeg har lånt det et par dage og er taget herop alene. Jeg har glemt min mobiloplader, så jeg har hverken telefon eller internet. Det er totalt syret. Fuck, hvor bruger jeg meget tid på min telefon. Spiller two dots og checker instagram, hver gang jeg har brug for at aflede min opmærksomhed (det er pinligt at indrømme). Jeg keder mig helt vildt. Har læst en bog på to dage + store dele af de to andre bøger, jeg har med. Er gået lange ture på stranden og på heden. I går kedede jeg mig så meget, at jeg gik i seng kl 21.

Se kreative fotografer her

Det er også fint at blive tvunget til at fokusere. Jeg mediterer, laver gode pastaretter til aftensmad, dyrker yoga et par gange om dagen og lytter til P8 Jazz (balancen er genetableret efter ovenstående udtalelse om min telefonafhængighed nu ikke?).

Læs mere på bloggen

For en måned siden

For en måned siden sagde jeg mit job op. Det er grænseoverskridende og ømt at snakke om offentligt, men jeg bliver nødt til ikke at feje det ind under gulvtæppet, så her kommer det. Det blev gjort i et møde med min HR-chef og en projektleder, hvor jeg følte mig så presset, at jeg fik et angstanfald. Ukontrollabel gråd og følelsen af ikke at kunne få vejret. Min grænse var nået og overskredet. Et job, der virkede spændende og praktisk perfekt på papiret og i billedbogen, havde vist sig at have en ganske anden virkelighed.

Jeg havde overvejet at sige op i flere måneder, men havde ikke turdet. Jeg har været stresset. Brudt sammen på arbejdet flere gange, sovet dårligt, haft ondt i maven og trykken over brystet, samt svært ved at trække vejret. Stress-bøvser (SÅ charmerende…).

Min drøm om en arbejdsplads

Min drøm om en arbejdsplads, hvor jeg kunne fordybe mig i mit fag, bristede allerede en måneds tid efter, jeg startede. Intern politik, skarpe albuer, inkompetence og en manglende følelse af kontrol over min egen situation gav mig hurtigt de første stresstegn.

Jeg har for mange gange i løbet af de kun seks måneder, jeg var på min seneste arbejdsplads, stillet mig selv spørgsmålet “Er det sådan her jeg vil have mit arbejdsliv skal være?” (nej). Og jeg har i flere måneder forsøgt at snakke med kollegaer og chefer for at ændre situationen, men det er ikke lykkedes.

Jeg burde måske have meldt mig syg, men fik at vide at “en sygemelding ikke er en løsning på noget”. Jeg følte, at det at sige op var den eneste måde, jeg stadig kunne beholde kontrollen over situationen. Måske ville det også betyde at jeg ikke var syg af stress. Kombineret med at jeg har tænkt på at blive selvstændig de sidste par år, passede det mig fint at blive presset ud i beslutningen.

Jeg tager til Aarhus på ferie i næste uge.

digital designer

Jeg har arbejdet som digital designer i fem år, på tre meget forskellige arbejdspladser. Og jeg har været så forvirret. Nogle gange elsker jeg mit arbejde. ELSKER. Og andre gange føles det så frygteligt meningsløst. Ud fra samtaler med mine jævnaldrende omkring de 30, er jeg ikke den eneste, der famler sig lidt frem i arbejdslivet.

Jeg har følelsen af at have mistet mig selv lidt igennem de sidste par år. Jeg føler mig brugt og savner energi og passion. Jeg vil ikke gå igennem mit arbejdsliv og være pligtopfyldende. Jeg vil fandme synes, det er sjovt at arbejde. Så jeg tænker den næste periode handler om at komme væk fra det brus mine seneste ansættelser har skabt for mig, så jeg (forhåbentlig) kan begynde at lytte lidt mere til min mavefornemmelse og lade den styre mig hen imod et mere meningsfuldt arbejdsliv. Det er drømmen.

Jeg har startet en blog, fordi jeg vil skrive mere. Tage fotografier. Skrive mig frem til, hvad det er som driver mig. Mere end det har jeg egentlig ikke overvejet det. Og jeg vælger aktivt ikke at have en tydelig plan nu, men at gå mere efter min mavefornemmelse, og det jeg føler, jeg har lyst til.

Mød dygtige fotografer her

politisk korrekte

Eftersom jeg har en belastningsreaktion (den nye mere politisk korrekte betegnelse for stress) har min psykolog bedt mig om ikke at tænke på fremtiden (svært), og i stedet fokusere på at lade op ved at beskæftige mig med ting, som giver mig energi. Øverst på listen står at gå til fotografen, så jeg har set biograffilm 1-2 gange om ugen den sidste måneds tid.

Den bedste film

Den bedste film, der går lige nu er uden tvivl Moonlight. En utroligt rørende melankolsk fortælling om en ung sort mand og hans opvækst i Liberty City, Miami. Skuespilpræstationerne holder et imponerende højt niveau, billederne er så smukke og soundtracket er magisk. Den burde vinde en Oscar på søndag, men lur mig om ikke årets mest overvurderede film La La Land løber med prisen (bliver så sur, hvis det sker, selvom jeg forventer det).

Jeg vil selv helst ikke vide så meget om film, inden jeg ser dem (ser ofte ikke engang trailers). Men så bruger jeg til gengæld timer på Youtube, efter jeg har set en god film, for at se interviews og paneldebatter med skuespillere og folkene bag filmen. De bedste følger herunder.

de fantastiske ting

I ugen efter jeg havde sagt op, var jeg fuldstændig høj på min beslutning. Det føltes så kraftfuldt at tage ansvar for min situation og turde springe ud i uvished. Jeg drømte om alle de fantastiske ting, jeg skulle fylde min tid ud med. Jeg ville tage på vandreture i ind- og udland, forbruge en masse kultur, rejse, lave egne kreative projekter. Idéen om at blive selvstændig var helt selvklar og tydelig.

den kreativitet

Jeg havde en følelse af, at alt nok skulle gå. At den kreativitet jeg har savnet de sidste år, ville skylle ind over mig. Men samtidig var jeg også bevidst om, at den positive grundfølelse jeg havde ville gå over, og at følelsen af at alt kommer til at gå ad helvedes til var den naturlige opfølger til min optur.

And sure enough. Cirka halvanden uge inde i min nyfundne frihed kom angsten krybende. Det skete simultant med, at jeg var begyndt at tænke praktisk på min fremtid. Arbejde på mit portfolio, læse om at starte eget firma og drikke kaffe med potentielle samarbejdspartnere.

freelance-liv

Det var tanker om, hvem fanden jeg tror, jeg er, og at det freelance-liv, jeg drømmer om aldrig kommer til at lykkes. Tanker der er grundet i frygt og skam. Tanker som er ulogiske, men føles meget overbevisende, når man samtidigt er midt i at takle en stress-reaktion. Der var bare ikke noget mentalt overskud at kæmpe imod med.

Så i et par uger i begyndelsen af februar eskalerede mine stress-symptomer ekstremt. På min 29-års fødselsdag var min mand og jeg ude og spise, og jeg sad i tre timer og hev efter vejret og havde ondt i brystet, selvom at jeg var i en situation som var 100% rar. Åndenødsbesvær er mit absolut værste stress-symptom. Når jeg føler, jeg skal gabe for at få nok luft ned i lungerne, og jeg ved, jeg ikke kan gøre andet end at vente på det stopper. Når jeg har lyst til at gå i panik og ved, at det er det værste jeg kan gøre.

Lad os nu bare finde den rette fotograf.

Et par uger inde i denne her onde stress-spiral fik jeg endelig snakket med en psykolog, som bad mig om ikke at tænke på fremtiden de kommende par uger. Jeg måtte kun lave aktiviteter som gav energi og ikke sove mere end de 8-9 timer jeg ved, jeg har brug for om natten.

symptomer

Nu er der gået to uger siden og de værste symptomer er forsvundet igen. Jeg sover bedre og kan trække vejret helt ned i maven. Min trykken for brystet er evigt tilstedeværende, men jeg håber på, at jeg også bliver den kvit på et tidspunkt. Angsten kommer stadig i glimt, men jeg kan lade den være og forsøge at acceptere den. Jeg lægger mig en halv time på sofaen og venter på, at den forsvinder, mens jeg læser lidt i en bog. Jeg synes i skal se denne blog.

fagperson

Jeg ved ikke, hvorfor jeg skal have at vide af en fagperson, at det er ok, at slippe karrieren i noget tid. Men jeg tror, det er fordi, det et eller andet sted er skamfuldt for mig at være blevet ramt af stress. Jeg har aldrig set det som et svaghedstegn, når mine kollegaer er blevet sygemeldt med stress (og tro mig, der har været skræmmende mange eksempler), men når det kommer til mig personligt, så har jeg en tendens til at slå mig selv oven i hovedet og tænke, at jeg burde være stærkere end det her.

Jeg er bevidst om, at den måde at tænke på er ulogisk, og at påstanden om at jeg er svag, er usand. Og mit valg om at offentliggøre min opsigelse og årsagen til den er en del af en personlig udviklingsproces for mig. For hvis man siger det, man skammer sig over højt, er min teori at skammen bliver mindre.

Den reaktion jeg har fået fra venner og gamle kollegaer har i hvert fald været meget positiv. Og det står helt klart, at jeg ikke er alene med mine tanker og oplevelser. Det er så befriende at opleve, at man godt kan være ærlig og sårbar uden at omverdenen kommer efter en.

Jeg elsker at kigge på billeder.

flyttet

Vi er flyttet til en ny lejlighed for et par uger siden, og først vil jeg bare sige, at det er helt fantastisk. Vi har fået 33 ekstra kvadratmeter og fire vinduer med sol (luksus når man har boet i stuen i 10 år) uden den helt store månedlige udgiftsstigning. Har drømt om det her siden vi flyttede hjem fra Stockholm for fire år siden, og jeg havde ærligt opgivet, at det ville lykkes for en freelance designer og en fysisk skuespiller i dette håbløse københavnske boligmarked. Men så dukkede der pludselig et tilbud ind på mail via venteliste i en lille andelsforening, jeg havde skrevet mig op på for nogle år siden. Tre dage efter min 30 års fødselsdag var det den bedste fødselsdagsgave, jeg har fået i år.

Fik jeg fortalt jeg skulle giftes med Hcs briller?

Det betyder også, at vi har brugt uendeligt meget tid de sidste par måneder omkring køb og salg og maling af både lofter og vægge i hele vores nye lejlighed. Soveværelset blev endda malet to gange, fordi den farve vi malede først så helt forkert ud, da vi så den i rummet. Noooooo.

Så jeg er træt. Og det er svært at føle sig inspireret og motiveret, nu hvor jeg er kommet tilbage på kontoret. Stressen ligger og ulmer lidt, og i virkeligheden burde jeg bare holde fri og lade op. Det er i hvert fald det min terapeut har bedt mig om. Så jeg kigger på sommerhuse på Airbnb og drømmer om et par dage på landet. Helst ved havet. Kigger lige nu på langeland, og der er overraskende mange drømmehuse. Her er et lille udvalg. Elsker bare disse billeder

Jeg havde tænkt, jeg skulle nå at skrive et blogindlæg om weekenden og alle de tanker der flyver rundt i mit hoved, men tiden løb fra mig i dag. Om fem minutter skal vi afsted mod Bornholm, så det bliver en hurtig indcheckning her, for at sige, at jeg checker ud resten af ugen.

Jeg kan se, at der er begyndt at komme lidt flere læsere, det er hyggeligt. Det motiverer mig til at gøre lidt mere ud af bloggen og finde tilbage til strukturen i at lave et par indlæg om ugen. Jeg skal bare lige lade lidt op på Bornholm først.

Jeg famler

Jeg famler mig stadig frem. Jeg siger ja til projekter, jeg ikke burde sige ja til, fordi jeg er bange for, at der aldrig kommer andet. Jeg er i en stressperiode, hvor jeg ikke kan mærke mig selv, og jeg er vred på mig selv over det. Så klippet herunder er lige dele provokerende, som det er inspirerende. For lige nu tror jeg ikke på, at jeg finder derhen, hvor jeg føler mig tilpas og tilfreds. Jeg håber dog på, at der alligevel kommer en dag, hvor jeg kan kigge tilbage på mit liv og sige, at jeg løste gåden omkring mit arbejdsliv.

studio

Jeg har taget ekstra fint tøj på i dag for det er præcis et år siden jeg oprettede min lille en-kvindes virksomhed SKOV studio. Det har været et både fantastisk og udfordrende år på så mange måder. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det var blevet som jeg havde drømt om. Der er både ting der har overrasket mig positivt og negativt ved at være selvstændig. At arbejde solo er også noget af en konfrontation med ens egne styrker og svagheder. Men jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg tog springet, og jeg overvejer ikke at vende tilbage til en fastansættelse.

friheden og fleksibiliteten ved freelancelivet

Det er specielt friheden og fleksibiliteten ved freelancelivet jeg elsker. Det sværeste er at vide, hvad man skal sige ja og nej til. Jeg har generelt været god til at sige nej til de opgaver som tydeligvis ikke var gode. Men der er mange opgaver som ligger i gråzonen, og den økonomiske usikkerhed gør nogle gange, at jeg kommer til at sige ja til noget, fordi jeg vil være sikker på at få penge ind på kontoen. Det ærgrer mig, og er noget jeg skal arbejde med fremover, så jeg ikke kæmper med en for presset kalender. Jeg vil have tid til at reflektere og lave egne projekter, og det har jeg ikke fået prioriteret.

Jeg elsker denne hjemmeside.

Frem for alt vil jeg ikke blive stresset igen. Og det er lettere sagt end gjort, for jeg har stadig svært ved at mærke mine grænser og planlægge så fleksibelt, at jeg ikke bliver overvældet. Jeg vil blive bedre til at holde fri, når jeg holder fri, og arbejde når jeg arbejder. Mest det sidstnævnte for overspringshandlinger har jeg lavet lidt rigeligt af på det sidste (ups).

Heldigvis har jeg efterhånden arbejdet en økonomisk buffer op som burde gøre det muligt både at holde lang sommerferie og bare gøre lystfyldte ting i en periode. Er så taknemmelig (og stolt) over, at det er gået så godt som det er gået i mit første år. Håber på og arbejder for, at det skal fortsætte!

1. en hobby (1)
2. mørkt internet (1)
3. Sommergarderoben og billeder (1)
4. gift (1)
5. Jeg er så heldig (1)
6. sommerhus (1)